Lave renter og udenlandsk interesse giver prispres i hele ejendomssektoren
I øjeblikket er vi vidne til, at de meget lave renter driver prisniveauet på dels private boliger som det professionelle ejendomsmarked, frem. Set i historisk perspektiv, er transaktionsmængden i det professionelle investeringsmarked i forhold til kriseårene 2008-2011, næsten tredoblet og ventes i år at nå et niveau på op i mod 80 mia. DKK. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at andelen af udenlandske investorer står for næsten halvdelen af volumen af gennemførte transaktioner, hvilket skal ses i forhold til, at denne gruppe stort set ikke var aktive i markedet for bare 10 år siden.
Pres på den københavnske boligmarked – byen vokser
I København har vi i de senere år set tendenser til, at markedet opfatter investering i særligt boliger og high-street ejendomme som en safe-haven, der derfor efterspørges – hovedsageligt i forventning i yderligere lejestigninger i erhvervslejemarkedet og den uregulerede del af boligmarkedet. Det er omvendt vigtigt, at notere sig, at byens demografiske udvikling også ændres, hvilket kan øge den fremtidige efterspørgsel yderligere i forhold til ungdoms-, ældreboliger og almene boliger.
Logistik rykker frem
På logistikmarkedet ses også en tendens til internationalisering, som dog endnu er i sine første faser. Som det kan læses i de følgende grafer ses der en meget lav tomgang i de dele af logistiksegmentet der er tilpasset en moderne og effektiv distribution. Sammenholdt med det faktum, at København infrastrukturmæssigt udbygges i betydelig grad og markedet stadig kompenseres fornuftigt, bør det give anledning til overvejelser om investorinteressen for dette område ikke i fremtiden burde være højere?
Download hele analysen: Property Facts – DK